By Emma Gellin 
I Jequié som er en provinsby i Brasilien, har min bedste venindes mor en såkaldt ’box’ kaldet ’Ponto 11’. En box er en slags bod på markedet, hvor der hver dag bliver serveret alt fra bønneretter til kolde øl og kokosnødder. På den anden side af boxene er markedet, hvor der sælges ost, smør, frugt og grønt fra de nærliggende farme. Store stykker kød hænger frit, og bliver i løbet af dagen næsten genoplivet af de omsværmende fluer, alt imens byens 40 grader varmer kødet og markedet op.
Ilda og hendes stamkunder
Min venindes mor hedder Ilda, og hun langer hver dag iskolde øl over disken. Hun kender alle som arbejder på markedet, og ved præcis hvordan man skal banke på vandmelonen for at høre, om den er sprød og uden for mange kerner. Ilda har altid været eneforsørger til sine to døtre, og har derfor behov for, at de sædvanlige stamkunder vender snuden forbi og bæller de obligatoriske fem kolde Devassa øl, inden de vender beduggede hjem til kone og børn. Boxene på markedet er godt besøgt i weekenden, når folk mødes til den traditionelle bønneret ’feijoada’, og weekenden bliver indviet med kolde øl. Markedet er for arbejderfolket, og ikke et sted man tager hen med nystrøget skjorte, men for at spise godt og handle grønt ind til ugen.
I løbet af ugens dage støder du helt sikkert også på Miguel, som render uhæmmet rundt. Han er uddannet ingeniør, har tre børn og har siden sin skilsmisse for et år siden fået en psykose og er blevet slemt alkoholiseret og stofmisbruger. På afstand ser han helt almindelig ud, men så snart han kommer nærmere, er det tydeligt, at hans blik er helt fjernt. Nogle dage dukker han endda op med en blodtud. Som Ilda siger, er han harmløs, men han bliver nemt misforstået og har det med at forsøge at tage folks ølglas, når hans egen flaske er nået til bunds.
Markedet – et lille samfund
Ilda og de andre box-ejere er efterhånden vant til de mange stofmisbrugere, som hver dag kommer på markedet og chikanerer. Markedet er for alle, og er et lille samfund hvor folk kender hinanden, hjælper hinanden og forstår konsekvenserne af de sjofle og uhøflige kunder, som hver dag forsørger box-ejerne og deres familier. Dog skal man ikke tage fejl af markedet, det er fuldt af liv og farver, og bare at sidde og observere er en seværdighed i sig selv. Min veninde og jeg holder ofte hendes mor ved selskab om eftermiddagen, og får altid snakket med de lokale farmere, fabriksarbejdere, og hvem end der nu kunne komme forbi til en øl eller sludder over disken.
En torsdag aften på Ponto 11
En torsdag aften for noget tid siden, kom to kvinder forbi Ponto 11, hvor den ene Devassa øl efter den anden blev åbnet og snakken gik. De viste sig at være mor og datter. Samile er 33 år og datter til Adriana, som næste måned bliver 50 år. Samile er Adrianas tredje, ud af seks børn. Adriana blev gravid første gang som 12-årig og blev på den måde alt for tidligt afhængig af en mand, som i dette tilfælde hverken var en kæreste, eller hvad der mindede om en jævnaldrende. Samile blev selv mor som 14-årig og har i dag fire børn. Denne torsdag var de rigtig glade og fortalte stolt om deres weekend, hvor de for første gang i deres liv oplevede at have sand mellem tæerne, og høre lyden af bølgerne vælte ind. Jequié er tre timer i bil fra kysten og har nogle fantastisk smukke strande, men for de her to kvinder var det altså første gang, de havde finansielle muligheder for at tage en tur på stranden.
I 2016 flyttede jeg som 15-årig til Brasilien som udvekslingsstudent. Jeg boede hos en familie i Jequié, som er en ægte brasiliansk provinsby i Bahia omringet af smuk natur og kendt for sine mange kaffeplantager. Størstedelen af indbyggerne er, hvad men vil kalde væsentlig under middelklassen og lever et simpelt liv. Siden mit udvekslingsophold har jeg været tilbage til Brasilien hvert år for at besøge byen og mine venner.
Da jeg i 2017 stadig boede i Brasilien, rejste jeg i en måned rundt langs de smukkeste kystbyer i Brasilien og fik set samtlige stater og seværdigheder. Der gik det op for mig, hvor smukt og stort et land det er. Hvad der også gik op for mig, var dog hvor lidt jeg interesserer mig for seværdigheder og turist-spots. At rejse til Brasilien og komme hjem med noget i bagagen er aldrig kommet sig af at se Kristus i Rio eller solbade på Copacabana. De mest indflydelsesrige oplevelser og indtryk har altid været gratis og simple. De har blandt andet været på markedet i Jequié, hvor folks livshistorier og synspunkter bliver delt med største fornøjelighed.
